Sk%c3%a6rmbillede%202020-06-22%20kl.%2020.45.07

Efterfødselshold

Hvad          Efterfødselshold

Hvor           HEI-hallen (hvis stort hold) 

                    eller Sølystskolen (hvis lille hold

Hvornår     Tirsdage 10:00-11:00


Kom i form efter fødslen! 


Graviditet og fødsel er en hård belastning for kroppen, og derfor er det vigtigt at få genoptrænet og genvundet styrken i især bækkenbund, baller og mave/ryg igen. 


På holdet kommer vi til at arbejde med alle de store muskelgrupper, og der vil være særligt fokus på netop styrke og stabilitetstræning af baller, ryg, mave/core og bækkenbund. 


Dårlig løfteteknik af baby og dårlige ammestillinger kan give hovedpine og nakkespændinger, så vi vil også arbejde med styrkeøvelser for overkroppen og gode løfteteknikker. 


Men det skal også være sjovt, og vi skal have pulsen op og have sved på panden med øvelser til musik. Timen sluttes af med stræk og afspænding. 


Tag gerne din baby med - og det er tilladt at amme / give baby mad undervejs, hvis der er behov for det!

Træner
LE
Louise Ernemann
Instruktør