Bedste.001

Søndagstumlinge 1-2 år

Søndagstumlinge

Holdnavn: Søndagstumlinge

Aldersgruppe: Årgang 2020 og 2021

Træningsdag: Søndag   

Tidspunkt: 09.20-10.20 

Sted: Gymnastiksalen på Skæring skole


Søndagstumlinge er HEI’s hold for de mindste og deres forældre (mor og/eller far). Hér skal vi være aktive sammen med vores børn - udforske hvad kroppen kan, lære den nye kunstner og blive trygge, når vi bevæger os sammen med en masse andre i en gymnastiksal.


Gennem leg, sang og bevægelse skal børnene udvikle sansemotorikken - samt styrke kropsfornemmelsen ved at trille, rulle, hoppe og balancere gennem spændende redskabsbaner.


Hver gymnastiktime vil hvile på GymDanmarks principper fra konceptet ’Kvalitet i Familiegymnastikken’. Det betyder helt grundlæggende en fast stuktur med mange gentagelser, så børnene får det bedst mulige udgangspunkt for at få en god kropsbevidsthed og masser af bevægelsesglæde. 

 

Gymnastiktimen vil typisk indeholde:

  • Goddag-sang
  • Opvarmning gennem leg, sang og dans/løb/øvelser
  • Redskabsbaner/-stationer
  • Ned i gear/afslapningsaktivitet
  • Farvelsang

Særligt til jer forældre:

Timen er en oplagt mulighed for nærhed og aktivt samvær mellem dig og dit barn, men hvis det skal lykkes sådan rigtig godt, kræver det, at mor/far er omklædt i tøj til bevægelse, og at børnene har gymnastiksko på med skridsikker sål eller bare tæer. Som forælder deltager du aktivt i træningen, og vi hjælper hinanden med at stille redskabsbaner op, så børnene kan få så meget ud af timen som muligt. 


Vi tager ikke mad/drikke med ind i salen, men børnene må gerne have en snack og drikkedunk stående i omklædningsrummet, så det kan tilgås undervejs.

Træner
File
Mette S. Rasmussen
51 23 38 23