Medlemsskab og regler for betaling
Medlemsskab af HEI Gymnastik og Motion følger DGIs retningslinjer

Medlemsskab af HEI Gymnastik og Motion følger DGIs retningslinjer. 

Betaling for at være med i en forening
I mødereferatet uddybes det, at ”kontingentet er udtryk for en betaling for det at være med i en forening, og er ikke udtryk for køb af mere specifikke ydelser.” 


Et medlemskontingent giver typisk ret til at stemme på generalforsamlingen og i mange foreninger også til andre aktiviteter, som foregår imellem to generalforsamlinger, for eksempel deltagelse træning, turneringer, klubmesterskaber m.v.

Netop fordi kontingentet er en betaling for at være medlem i en idrætsforening, kan medlemmerne ikke stille krav om at få en del af kontingentet tilbage, når træning og aktiviteter må aflyses i en periode.


Det har corona-krisen ikke ændret på, understreger Steen F. Andersen, DGI's juridiske chef:

"I forhold til idrætsforeningers medlemmer og spørgsmålet, om der skal betales fuldt kontingent selv om ikke al aktivitet udbydes, er der ikke ændringer i juraen. Et kontingent er betaling for et medlemskab, og aflysning medfører ikke tilbagebetaling af kontingent." 


Steen F. Andersen tilføjer, at regler og anbefalinger heldigvis giver et godt grundlag for stort set normal aktivitet i idrætsforeningerne.


https://www.dgi.dk/foreningsle...