HEIs Damer maj-juni 2022

Holdnavn: Sommergymnastik med HEI’s Damer 

Aldersgruppe: Fra 25 år 

Træningsdag: mandag 

Tidspunkt: 19.30-21.30 

Sted: Gymnastiksalen på Skæring skole


HOLDBESKRIVELSE: 

HEI’s Damer er et forholdsvis nyt hold i foreningen for voksne kvinder, som startede op i september 2021. I maj og juni 2022 åbner vi holdet op for alle nysgerrige kvinder til to måneders sommergymnastik. 


Vi skal stadig over gulvet, ned i knæene, rundt i luften, op på tæerne og heeelt ud i siderne. Derud hvor vi næsten mister balancen, men vi kører ingen serietræning eller håndredskaber. Sommergymnastik med HEI’s Damer er med andre ord en god portion grundgymnastik kombineret med lidt styrke- og konditionstræning. Det er en mulighed for dig for at få en forsmag på, hvad HEI’s Damer går ud på og få kroppen bevæget godt igennem op til ferien. 


Holdet er for dig, som gerne vil bruge kroppen og bevæge dig sammen med en flok skønne kvinder to timer ni mandage i træk. Du kan være nybegynder med rytme i kroppen og mod på nye udfordringer eller gammel gymnast med stor kendskab til rytme- og grundgymnastikken eller. Og husk, det er altid muligt at komme og prøve, inden du endeligt tilmelder dig. Så vær med - se om det er noget for dig. 


Jeg vil i løbet af de ni mandage køre et alsidigt opvarmningsprogram kombineret med styrke-/konditionstræning, tekniktræning samt forskellige stilarter. 


Mine forventninger til dig er: 

1) At du har lyst til at bevæge din krop og udfordre den. 

2) At du har lyst til at være sammen med en flok skønne damer to timer hver mandag i maj og juni. 

3) At du har et basiskendskab til gymnastik, rytme, bevægelse eller dans.


Om instruktøren: 

Jeg hedder Mette Schmidt Rasmussen og flyttede til Skæring i 2021 efter at have boet i København i otte år, hvor jeg fra 2017-2021 var (co-)instruktør på et stort damehold i Gymnastikforeningen ODK på Frederiksberg.


Jeg gik tilbage i 00’erne på en række udtagede hold: DGI Svendborg Rep. (dengang der var noget, der hed det), Vejstrups Lillehold samt udtagede hold i SG (Svendborg Gymnastikforening) og ASG (Aarhus Studenter Gymnastik). Jeg fik dog nok af gymnastikken og endte med at holde pause i fem år, men jeg var nødt til at vende tilbage … For jeg elsker gymnastikken. Jeg elsker at bevæge mig til musik sammen med andre, bruge min krop og mærke hvor meget den (stadig) kan. 


Jeg forsøger løbende at samle inspiration til min træning. Senest på DGI Inspiration 2018 og rytmisk sommerhøjskole på Ollerup Gymnastikhøjskole i 2017. I 2022 tager jeg hul på GymDanmarks træneruddannelse for at få endnu mere uddannelse og inspiration i min yndlingsdisciplin: rytmegymnastikken. 


Ses vi? 


Det håber jeg!

Aktiviteter

Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter